Ferieregler
Samtidighedsferie.
Ferieoptjeningsåret løber fra september - august og afvikler det i samme periode, dog med 4 måneders forlængelse af afviklingsperioden indtil udgangen af december.
Eksempel på ferieafvikling og forskudsferie
Eks 1) Hvis skolen normalt holder ferielukket 1 uge i efterårsferien og 4 uger i sommerferien (som det er tilfældet i Assens Kommune).
I denne situation vil der være behov for forskudsferie i efterårsferien, hvor der er optjent 2,08 dage i september. Her vil alle, der har været ansat hele foregående ferieår, skulle have ferie på forskud, og nye medarbejdere skal enten indgå aftale om forskudsferie, eller have ferie med løntræk som beskrevet ovenfor. Det samme gælder de 4 ugers ferielukning om sommeren. Her vil der således være to gange om året, hvor der er behov for forskudsferie jf. også figur 1.
Figur 1
Efterårsferie - 5 dage |
Sommerferie - 20 dage |
|
Ansatte hele foregående ferieår | Forskudsferie 2,92 dage | Forskudsferie 4,16 dage |
Ikke ansat hele foregående ferieår | Individuel aftale om forskudsferie, alternativt løntræk |
Individuel aftale om forskudsferie, alternativt løntræk |
Optjent ferie i perioden 1. september 2019 - 31. august 2020 er indsat i en særlig fond, ‘Lønmodtagernes Feriemidler’ . Den har til opgave at forvalte og administrere de tilgodehavende feriemidler. Se evt. på www.ld.dk, hvor mange penge du har stående.
Hvis man ikke har optjent ret til løn, feriepenge eller feriedagpenge til dækning af hele den kollektive ferieperiode, og ikke har mulighed for forskudsferie, har man i nogle tilfælde mulighed for at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i resten af ferieperioden. I så fald opfordres man til at kontakte kredsen i god tid inden ferien starter.
Overført ferie
Man kan i særlige tilfælde aftale med sin arbejdsgiver, at man overføre den 5. ferieuge til næste ferieår. Det er i praksis kun muligt for lærere, der på grund af barselsorlov ikke har kunnet afholde ferien.
Feriedagpenge kan ikke overføres fra et år til et andet.
Sygdom opstået før ferien.
Man har ret til erstatningsferie for de feriedage, som bliver omfattet af sygemeldingen. Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Man skal senest melde sig syg ved arbejdstids begyndelse, den første feriedag. Man skal sygemelde sig i henhold til de lokalt aftalte retningslinjer for sygemelding.
Sygdom opstået under ferien.
Tidligere havde man ikke ret til erstatningsferie, hvis man blev syg under ferien. Man kunne søge om erstatningsferie, hvis den rekreative værdi af ferien blev væsentligt forringet pga. sygdom. Kommunalbestyrelsen kunne så bevilge erstatningsferie helt eller delvist. Fra 1. maj 2012 har de fleste ansatte mulighed for at kræve erstatningsferie ved sygdom under ferie. Ændringen er sket som følge af den sidste praksis fra EU- domstolen. Den fastslår, at alle har krav påminimum 4 ugers ferie i hvert ferieår, hvis de har været i beskæftigelse i hele optjeningsåret.
De ændrede regler betyder, at-
- ansatte, der har optjent fuld ferie dvs. 25 dage, og som bliver syge under ferie har ret til erstatningsferie efter 5. sygedag. Det vil sige, at de første 5 sygedage under ferie for en fuldtidsansat ikke giver ret til erstatningsferie. Det hænger sammen med, at EU kravet om ferie kun vedrører 4 uger.
- ansatte, der har optjent mindre end 25 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter et forholdsvis mindre antal sygedage. Er der fx optjent 20 feriedage indtræder retten efter 4 sygedage i ferieåret (20 * 1/5). Og så fremdeles……..
Hvis den ansatte ønsker at gøre brug af sin ret til erstatningsferie, skal vedkommende meddele sygdommen til arbejdsgiveren efter de regler, som i øvrigt gælder for sygemelding i ansættelsesforholdet, hvilket normalt vil sige ved arbejdstids begyndelse, som på en normal arbejdsdag. Det betyder, at en ansat, som bliver syg under ferie, skal give arbejdsgiveren besked om sygdommen, også selvom lønmodtageren opholder sig i udlandet. Kommer meddelelsen fx først på 3. sygedag, vil erstatningsferie først indtræde ved 8. sygedag.
Der kan dog forekomme helt særlige omstændigheder, som gør, at lønmodtageren ikke er i stand til at melde sygdommen til arbejdsgiveren på sygdommens første dag. Der kan fx være situationer, hvor den ansatte kommer ud for en ulykke, svær tilskadekomst eller lignende, og derfor er ude af stand til at melde sig syg. Her vil pågældende have ret til erstatningsferie fra sygdommens 6. dag.
Det vil bero på en vurdering i det konkrete tilfælde.
For at få ret til erstatningsferie skal den ansatte dokumentere sygdommen overfor arbejdsgiveren. Som udgangspunkt skal der fremvises lægelig dokumentation fra 1. sygedag. Den ansatte skal selv afholde udgiften til den lægelige dokumentation. Lægelig dokumentation kan efter de gældende regler være friattest eller anden betryggende lægelig dokumentation, som fx journaludskrift fra sygehus eller lignende. Opholder den ansatte sig i udlandet, vil vedkommende kunne få en erklæring fra en læge i udlandet, der som minimum skal indeholde tilsvarende betryggende dokumentation for sygdommen. Arbejdsgiveren kan undlade at stille krav om lægedokumentation for ret til erstatningsferie.
Har den ansatte ikke været ansat hos samme arbejdsgiver i hele ferieåret, kan det være vanskeligt for arbejdsgiveren at vide, hvor mange gange vedkommende har været syg under ferie i ferieåret. I de situationer er det den ansatte, der skal dokumentere, om retten til erstatningsferie indtræder fra 1. sygedag.
Det er en ændring af ferieloven, der er sket. Kommunalt, regionalt og statslig ansatte er ikke omfattet af ferieloven, men de er omfattet af en ferieaftale. Ferieaftalerne kan ikke fravige ferielovens ufravigelige regler og den nye regel om erstatningsferie er ufravigelig.
6. ferieuge
6. ferieuge efter 1. september 2020 |
Reglerne for optjening og afholdelse af 6. ferieuge følger aftale om 6. ferieuge... pr. 1. september 2020.
I Assens Kommune er datoen for, hvornår man skal give sin arbejdsgiver besked om, hvorvidt man afholder eller ønsker ferie udbetalt, den 1. februar. Der skal ikke samtidig gives besked om, hvornår 6. ferieuge skal afvikles, hvis afvikling er valgt.
Ferieaftalen bruger begrebet ferietimer i forbindelse med optjening og afvikling af ferie, men ferie skal som udgangspunkt holdes i hele dage.
Afvikling og optjening
6. ferieuge optjenes i optjeningsåret (kalenderåret) og afvikles i det efterfølgende ferieår. Ferieåret går fra 1. maj til 30. april i de efterfølgende kalenderår. Har du således arbejdet i dit nuværende ansættelsesforhold i hele 2021, og du vælger at afholde 6. ferieuge, vil du have en uges ferie med løn, til afvikling i ferieåret 1. maj 2022 til 30. april 2023.
Placering af 6. ferieuge
Som udgangspunkt bestemmer medarbejderen helt selv, hvornår feriedagene fra 6. ferieuge afvikles. Det forudsættes dog, at medarbejderen giver besked til lederen så tidligt som muligt.
Lederen kan ikke varsle, hvornår 6. ferieuge skal afholdes.
Hensynet til arbejdets udførelse kan hindre afviklingen af feriedagene. Har en meget stor del af medarbejderne på arbejdspladsen eksempelvis valgt den samme dag til afvikling af en feriedag, kan hensynet til arbejdets udførelse hindre, at alles ønsker om afvikling på denne dag kan opfyldes.
6. ferieuge og sygdom.
Hvis en medarbejder er syg før afholdelse af 6. ferieuge, har den ansatte ret til at få ferien suspenderet efter ferieaftalens § 21. At ferien er suspenderet betyder, at ferien i stedet skal afholdes på et andet tidspunkt.
Hvis medarbejderen bliver syg under afholdelse af 6. ferieuge, gives der ikke erstatningsferie, medmindre arbejdsgiveren skønner, at der foreligger særlige omstændigheder for, at ferien helt eller delvist suspenderes.
6. ferieuges samspil med arbejdstidsreglerne.
Arbejdstidsreglerne fastlægger, at feriedage indgår i arbejdstidsopgørelsen med det planlagte timetal. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes 7,4 timer og for ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal. Dette gælder for såvel 6. ferieuge som øvrig ferie.
- Publiceringsdato: 7. januar 2015
- Ændringsdato: 13. maj 2024