Arbejdsmiljø - Fysisk
Fysisk arbejdsmiljø.
Luftkvalitet
Dårlig luft forringer indeklimaet og kan give ubehagelige gener. Ventilation, rengøring og løbende vedligeholdelse kan afhjælpe mange problemer.
Kilder til dårlig luft:
Luften påvirkes og forurenes fra mange forskellige kilder i rummet. Afgasning fra byggematerialer, maskiner og inventar i rummet kan forringe luften og skabe et behov for ventilation. De mennesker, som opholder sig i lokalerne, påvirker luftens kvalitet. Rygning og fysisk aktivitet spiller også ind på, hvordan luften opleves.
Sådan får I bedre luftkvalitet
Indeklima med dårlig luft kan blandt andet give hovedpine og gøre det vanskeligt at koncentrere sig. Her er nogle konkrete råd om, hvad man selv kan gøre for at forsøge at løse problemerne og forbedre luften i lokalet.
- God rengøring er vigtig for at fjerne snavs, der trækkes med ind udefra, eller støv fra f.eks. sengetøj, tæpper, husdyr og papirmaterialer.
- Sørg for en god belysning, når der skal gøres rent.
- Ryd op på skriveborde, reoler, gulve og i vindueskarme så støv og snavs ikke samler sig. Det gør det også lettere at gøre ordentlig rent. Det kan også hjælpe at lukke kasser, skabe og reoler, så der er færre steder, støvet kan lægge sig.
- Sørg for at ventilationsanlægget kører rigtigt, så luften hele tiden renses. Anlægget bør regelmæssigt have servicetilsyn. Lovgivningen stiller krav om, hvor meget frisk luft, der skal være i lokalet.
- Åbn vinduer i pauserne, så der kommer frisk luft ind, men pas på, at der ikke bliver for koldt i rummet.
- Mange børn eller voksne i det samme lokale påvirker luften. Fordel folk over flere lokaler så antallet af personer passer bedre til rummets størrelse. Luft jævnligt ud og åbn eventuelt dørene til andre og bedre ventilerede rum.
- Undgå rygning i rummet og aftal en rygepolitik - tobaksrøg forringer luften meget.
- Afgasning fra nye materialer og nyt inventar kan forringe luften. Luft grundigt ud og sørg eventuelt for, at ventilationssystemet også kører om natten.
- Prøv at få flyttet laserprintere og kopimaskiner til et separat ventileret rum, hvor folk ikke opholder sig i længere tid. Maskinerne kan blandt andet afgive store mængder af papirstøv, der kan virke generende.
- Undgå at opbevare nytrykte bøger og papirer i lokalet. Lad dem stå og lufte i et andet lokale et par dage.
- Undgå at bruge luftrensere.
Lys
På samme måde som godt lys fremmer produktiviteten, fører manglende lys blandt andet til anspændthed, hovedpine, træthed og irriterede øjne. Det er derfor vigtigt at I stiller de rigtige krav til belysningen på jeres arbejdsplads, så I undgår unødvendige gener.
Når belysningen planlægges på de danske arbejdspladser, sker det ofte ud fra ét af to hensyn: Den æstetiske, hvor der tages højde for, at det skal være arkitektonisk eller kunstnerisk korrekt eller den ingeniørmæssige, hvor der tages højde for, at der skal være den rigtige lysmængde. Men begge tilgange har en tendens til at glemme én vigtig ting: Mennesket!
Ingen standardløsninger
Mennesker påvirkes forskelligt af lyset - fysisk såvel som psykisk. Vi har forskellige arbejdsmetoder og forskellige behov. Derfor er det vigtigt at tage afsæt i - og inddrage den enkelte medarbejder, så tidligt i processen som muligt. Belysning bør tage højde for, hvad man laver på arbejdspladsen, hvordan den er indrettet, hvordan arbejdet er organiseret, hvem der arbejder der, arkitekturen osv. Belysningen bør tage højde for arbejdspladsens øvrige sider, såvel som de enkelte medarbejdere.
Benyt dagslyset mest muligt
Dagslys er den bedste lyskilde. Indret derfor arbejdspladsen, så I får mest muligt ud af det, lysindfald I har.
Individuel regulering af lyset
Det hænder, at belysningssystemet bliver så teknisk, at medarbejderne hverken kan eller tør prøve på at regulere det. Men det er vigtigt, at der er mulighed for at styre lyset på sin egen arbejdsplads, hvilket betyder, at belysningen ikke skal blive alt for teknisk, ligesom der ikke kun skal være én kontakt til at tænde og slukke lyset på hele arbejdspladsen.
Planlæg de forskellige lyskilder
Meget forskning peger på, at mennesket trives bedre i det lys, der udsendes af traditionelle glødepærer eller halogenpærer, frem for lysstofrørenes flimren. Denne gene menes dog at være fjernet i moderne lysstofrør. Anbefalingen er at benytte lavenergipærer til generel rumbelysning eller andre steder, hvor man ikke er afhængig af en god farvegengivelse og almindelige glødepærer eller halogenpærer på selve arbejdspladsen, ved mødeborder eller lignende, hvor det meste af arbejdstiden finder sted.
Punktbelysning er bedst for mennesket
Mange arbejdspladser benytter kun generel rumbelysning fra lysstofrør i loftet. Men mennesket trives bedst i punktbelysning. Vi drages imod de oplyste steder og trives, når belysningen er forskellig, afhængigt af hvor i lokalet man befinder sig. Da der alligevel ikke er det samme behov for lys overalt i rummet, er punktbelysningen den mest fordelagtige.
Information
Udgangspunktet for at medarbejderne kan stille de rigtige krav til belysningen og benytte og regulere den på den tilsigtede måde, er information. Det er derfor vigtigt, at de bliver informeret om, hvorfor belysningen er, som den er, og hvordan den skal bruges.
Ledelsen har ansvaret
Selvom I vælger at samarbejde med en belysningsarkitekt, hvilket kan være en god ide, er det ikke sikkert, at I får en god belysning. Hvis arkitekten har mere fokus på det æstetiske end det menneskelige, bliver løsningen næppe optimal. Ledelsen har derfor et særligt ansvar for, at medarbejderne inddrages tilstrækkelig tidligt og i tilstrækkelig høj grad i processen.
Storrumskontorer - fælles forberedelse
Det er nok de færreste arbejdspladser, der går i gang med en større omstilling uden at have et formuleret mål. De mest almindelige begrundelser for etablering af storrum er:
- Vi ønsker at arbejde sammen på en ny måde.
- Vi vil understøtte den måde, vi allerede arbejder sammen på.
- Vi vil spare kvadratmeter/har for lidt plads.
- Vi vil udnytte pladsen på en bedre måde/være fleksible.
Læs guiden her og blive få inspiration til etablering af storrumskontor
Støj
1. Skab en bedre akustik med lydabsorberende inventar og byggematerialer.
2. Dæmp lydniveauet ved at ændre adfærd og isolere støjkilder.
En kombination vil ofte være en fordel. Hvordan du regulerer på den første volumenknap, kan du læse i afsnittet om akustik i skoler og daginstitutioner og i afsnittet om byggeprocesser.
Denne vejledning henvender sig til lærere. Den er ment som et lille værktøj og som en inspiration til større engagement og mere systematik i indsatsen for et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Indeklimaportalen har samlet en række gode råd til, hvordan man dæmper menneskeskabt støj i storrumskontorer. For gode råd i skoler og daginstitutioner – se Indeklimaportalens tema om støj i rum med børn.
- Publiceringsdato: 13. maj 2024
- Ændringsdato: 13. maj 2024