Spørgsmål & Svar Information til seniorer

Efterlønsbevis

Hvis du er tilmeldt efterlønsordningen, vil du 1-2 uger før du fylder 60 år modtage et brev fra A-kassen, om at du kan få efterlønsbevis. Der medfølger et spørgeskema, som skal returneres, når man er fyldt 60 år. Man modtager derefter sit efterlønsbevis, gældende fra 60 år. Kommer brevet ikke, bør du kontakte Lærernes A-kasse DLF-A.

Det er vigtigt at få beviset udstedt til tiden, idet man først kan få efterløn uden modregning i privat pensionsopsparing, samt begynde optjening af skattefri bonus, to år efter den dato beviset gælder fra. Det afgørende er altså ikke, at man er fyldt 62 år, men at beviset har været gældende i 2 år.